Håndværkernes Golfklub

Kun for medlemmer

Som medlem af Haandværkerforeningens golfklub kan du logge på og se information om arrangementer m.m.

Nyheder

Om turen til Tyrkiet 14.-21. septemper

Lørdag den 14. september mødte 20 glade og forventningsfulde golfere op i Kastrup for at tilbringe de næste 7 dage sammen i Tyrkiet.

Vi ankom sent til hotel Zeynep Resort i Belek efter små 40 minutters kørsel fra Antalya lufthavn og fik anvist værelserne, som de fleste fandt tilfredsstillende. Som en underlig ting, blev vi alle udstyret med et smalt bånd. Det skulle vi bære under hele opholdet, så servicepersonalet kunne se, at her var, gik eller stod en All inclusive gæst, som skulle betjenes. Forklaringen var, at der også var indlogeret andre gæster med andre aftaler.

Allerede søndag morgen blev der blæst fanfare, for vi skulle spille den første af 3 forskellige baner: TAT og dernæst i rækkefølge Carya og så TAT igen, for at slutte med Sueno Golfs ene 18 huls sløjfe Pines.

Solen viste sig fra sin bedste side, og det blev den ved med under hele opholdet. Det blev nogle spændende og dejlige dage med spil på flotte baner, der er lagt ned i gammel pinjeskov, krydret med mange bunkers, vand i spil og enkelte "pukler" og niveauforskelle, så der blev brugt muskler på at komme frem, og der blev lejet boggies for at klare turen på den enkelte bane i temperaturer, der mindede svært om 40 grader + i solen og kun lidt vind.

Billeder fra banerne:

 

Så er vi i gang med at spille.

 

Der smiles til fotografen.

 

Et dejlig billede i skyggen.

 

Lolly og Maj-Britt hygger sig på bænken.

 

Så er Aase klar til at starte.

  

 Så hygger vi os på hul 19.

Hotellet fungerede fint og med sin beliggenhed helt ud til Middelhavet, var der rig mulighed for at dyppe sig i flere pools eller i det store hav. Der var vist ingen fra gruppen, der prøvede de 3 store vandrutsjebaner.

 

 Et flot hotel.

 Det store spisested.

Vi fandt hurtigt ud af, at det var fikst at mødes til en drink før aftensmaden, og dernæst bænke os ved et langt bord, hvor vi nød alt fra pizzaer, fisk, kødretter og alle former for spændende salater m.m. For slet ikke at nævne et kæmpe dessert- og kagearrangement med mulighed for at krydre det hele med lækker is.

 

 En herre der godt kan lide søde sager.

 

 Når den værste sult var stillet, og rød- og hvidvinsglassene var tømt, gik vi til en hyggelig udendørs danse- og hyggeafdeling med bar kun 20 meter væk indtil det blev sengetid, for vi skulle jo være klar til den næste dags udfordring.

 Du har sikkert allerede gættet, at der var indlagt 2 fridage, og de bekom de fleste godt. Nogle af gruppens medlemmer tog til den nærmeste Belek by for at shoppe. Andre tog på travetur langs stranden eller nød solskinnet ved poolen.

Den sidste aften ved middagen blev resultatet af den gennemgående match over 3 runder offentliggjort.

  Placering Navn Point
Dame A 1 Susan G. Nielsen 98
  2 Lissi Marthin 85
  3 Bente Ekstrøm 83
Dame B  1 Susan Dam 76
  2 Aase Hvitfeldt 73
  3 Mai-Britt Geschwendtner 56
Herre A  1 Bjarne Dam 85
  2 Hans Geschwendtner 82
  3 Chris Daimo 76
Herre B  1 Richard Petersen 82
  2 Arne Claudius 75
  3 Bjarne Hvitfeldt 71

Da vores rejsearrangør (Caddy golf) havde givet en masse præmier, var der præmier til alle.

Sidste dag spillede vi holdmatch, her blev resultatet:

Placering Navn Point 
1 Susan Dam 86
  Lissi Marthin  
  Hans Geschwendtner  
  Flemming Poulsen  
2 Susan G. Nielsen 79
  Sonja Stæhr  
  John Marthin  
  Bjarne Hvitfeldt  

Tillykke til alle vinderne.

 

 Vinder af holdmatch.

 

 Finn skulle lige have et kindkys.

 

 Nummer 2 i holdmatch.

De 20 deltagere.

Bestyrelsen skal have stor ros for en dejlig tur, og for det store arbejde, de havde lagt i forberedelserne hjemmefra med bl.a. at lave startlister og sørge for, at de små knaster, der uundværligt kommer undervejs, blev løst i det stille og med et smil.

En dejlig tur med søde og positive mennesker på et velfungerende 5-stjernet hotel og dertil golfspil på nogle fantastiske baner.

(PS tak til Chris for et fyldigt referat).